No items found.
No items found.

DUUS Handel

Vores historie på Aarhus Havn.

Aarhus havn

Bjarne Mathiesen, havde besluttet, at besøge samtlige virksomheder på Aarhus Havn, og da turen kom til Akkrediteret Vejer og Inspektion Aarhus A/S, fremlagde Christian Duus ideen omkring opførelse af et Bulk Pakhus. Det nye pakhus skulle fremover virke som et buffer lager for eksisterende kunder såvel som for nye kunder.

Pakhus 308 stod færdig juni 2002, 2400 m2 fordelt på to rum, på henholdsvis 1280 m2 og 1120 m2. Derefter fulgte opførelsen af Pakhus 310, klar til indlægning december 2002, ligeledes med samlet størrelse på 2400 m2, men fordelt på tre rum, på henholdsvis 1280 m2 og 640 m2 og 480 m2

Hallerne er opført med i alt fem rum, hvor der kan opbevares forskellige produkter. Der er helt aflukket mellem de forskellige rum. Alle rummene er aflåste, derved har vi opnået godkendelse til “Toldfri oplagring” dvs. vare fra lande udenfor EU, som senere skal omlades til mindre skibe, for derefter at blive transporteret til lande udenfor EU.

Grundet den høje standart mht. rengøring, er vi også blevet godkendt til, at opbevare Økologiske produkter.Det kan være vare der kommer ind via Aarhus Container Havn, og derefter bliver containerne tømt og lagt ind i et rum, for senere at blive udleveret til lastbiler, som transportere varen ud til kunden.

Lager og kontor på Aarhus industrihavn

Fleksibel udlejning

Hos DUUS tilbyder vi fleksibel udlejning af både lager, kontorer og maskiner på Aarhus havn.

13.000 m³

Vi har 13.000 m2 fordelt på kontor og lager.

Havnens faciliteter

DUUS ligger på Aarhus industrihavn. Du har dermed direkte adgang til havnens faciliteter.

Mange års erfaring

I 2003 købte Duus Lagerhotel & Bulkstorage den første Gummiged, en Volvo 150 og fik specielt lavet en 7 m3 højtipskovl samt en nyudviklet 9 meter langskubber. Året efter blev der investeret i endnu en Volvo 150, samt en ny 10 m3 højtipskovl. i starten af 2010 kom den tredje ind i stalden, men nr. tre blev et nummer større, nemlig en Volvo 180.

Så nu råder firmaet over hele tre store Gummigeder, to store højtipskovle, tre alm skovle med såvel fast skær som med tænder, en langskubber og en 4,5 meter bred hydraulisk sneplov, og til rengøring har firmaet en stor kost med opsamler.

Ny beliggenhed

I 2007 overtog Duus Lagerhotel & Bulkstorage, Aarhus Bulk Center “ABC” beliggende ved “Slippen”.

ABC har siden da, gennemgået en større renovering, såvel indendørs som udvendig.

Den store “Søjlehal” er opdelt i to afdelinger. Det samme glæder for den store “Bulkhal” og “Loftet” som er indrettet til løs varer. Kontor bygningen har også fået den helt store tur. Så i dag er de tre etager opdelt i fire lejemål. Og der er mulighed for arkiv rum i kælderen.

Duus Lagerhotel & Bulkstorage, har tidligere i en periode på to år, lejet Pakhus 35 & 41, samlet areal på 7.300 m2, de to store pakhuse var tidligere placeret på Pier ll, i december 2010 blev begge pakhuse fjernet, for at give arealet fri, til nyopførelse nogle nye bygninger.